Partientvejledninger
Her på siden finder du patientvejledninger til download.
I dem kan du få yderligere information om din behandling. Vejledningen downloadedes når du klikker på ikonet øverst til højre “download fil” – så du kan gemme denne på din PC.
Blødningsforstyrrelser
I klinikken udredes blødningsforstyrrelser i alle aldersgrupper. I nogle tilfælde drejer det sig om hormonforstyrrelser og i andre tilfælde om forandringer i livmoderhulen som fx slimhindepolypper. Hos kvinder efter overgangsalderen, der pludselig bløder, skal der undersøges for celleforandringer i livmoderhulen. Til udredning af slimhindepolypper foretages en vandskanning.
Celleforandringer/KBC
Hvad er celleforandringer? Celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft, men man ved, at ubehandlede celleforandringer over tid kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Celleforandringer opstår på baggrund af infektion med en virus, som hedder Human Papilloma Virus (HPV). De fleste HPV virusinfektioner og celleforandringer giver ingen symptomer. Undtagelsesvis vil nogen kvinder opleve at bløde i forbindelse med samleje.
Medicinsk abort
Medicinsk abort kan foregå i speciallægepraksis frem til udgangen af 7. graviditetsuge.Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge. Det kan dog være en fordel, at også egen læge er informeret om dit ønske om at afbryde af svangerskabet. Du skal have underskrevet en anmodning om at få foretaget aborten, dette kan gøres her i klinikken.
Medicinsk behandling ved ”Missed Abortion”
Medicinsk behandling af ”Missed Abortion” kan foregå i speciallægepraksis frem til udgangen af 7. graviditetsuge. Hvis du er under 18 år kræver loven, at en forælder eller en værge giver samtykke til indgrebet.
Forundersøgelse Ved undersøgelsen vurderes det ved en ultralydsscanning af livmoderen, hvor langt du er henne.
Graviditet udenfor livmoderen
Hvad er en graviditet uden for livmoderen? Ved en graviditet udenfor livmoderen har det befrugtet æg sat sig fast et andet sted end i livmoderhulen. 95% sidder i én af æggelederne. Risikoen for at blive gravid udenfor livmoderen er øget, hvis én eller begge dine æggeledere er helt eller delvist lukkede.
Hormonspiral
Der findes flere typer af hormonspiral: Mirena, Kyleena eller Jaydess spiral. Spiralen beskytter mod graviditet straks efter oplægningen. Spiralen er den sikreste form for prævention. Selve spiralen afgiver hormonet Gestagen. Dette hormon forhindrer slimhinden inde i livmoderhulen i at blive dannet. Sekretet i livmoderhalsen bliver mindre gennemtrængeligt for sædceller og gør sædcellerne mindre bevægelige.
HPV-vaccination
Hvad er HPV-virus? HPV-virus, også kaldet Human Papilloma Virus er en fælles betegnelse for en lang række vira. HPV er den hyppigste seksuelt overførte virus. HPV-virus inficerer mange celler, men især cellerne i livmoderhalsen. HPV-virus smitter ved oral, anal og almindelig sex, og kondom beskytter ikke fuldt ud, da virus også sidder i hårrødderne og mundhulen.
Medicinsk behandling ved spontan abort
Medicinsk behandling af spontan abort kan foregå i speciallægepraksis frem til udgangen af 7. graviditetsuge.
Hvis du er under 18 år kræver loven, at en forælder eller en værge giver samtykke til indgrebet.
Passageundersøgelse (HSU)
Formålet med HSU er, at undersøge passagen i dine æggeledere inden fertilitetsbehandling. Undersøgelsen foretages på 6-10. menstruationsdag. Du skal derfor ringe til klinikken på din 1. menstruationsdag (eller i dagene derefter), så der kan aftales en tid.
Du får resultatet at vide umiddelbart efter undersøgelsen.
PCOS
PCOS er en tilstand med mange små 2-9 mm store ægblærer i æggestokkene, som er standset i deres udvikling. Mange med PCOS oplever hormonforstyrrelser: Ændringer i østrogenproduktionen (skyldes en overproduktion af mandligt hormon (testosteron) som fører til manglende menstruationerne (amenoré) hos 50%. Omkring 20 % vil have normal menstruation.
Kobberspiral
En kobberspiral beskytter mod graviditet straks efter oplægningen. I forbindelse med oplægning vil der være en lille risiko for, at spiralen kommer til at ligge forkert eller at den laver hul i livmodervæggen. Spiralen må så trækkes ud og kan ikke bruges igen.
Den første uge må du ikke have ubeskyttet samleje pga. infektionsrisikoen.
Kønsvorter
Kønsvorter kaldes også kondylomer. Det er en seksuelt overført sygdom og skyldes Human Papilloma Virus (HPV). HPV stimulerer hudens overfladeceller til at dele sig, og dermed opstår vorter som fortykkelser i huden. Man kan godt smitte med HPV, selvom man ikke har nogen kønsvorter Kondomer beskytter til en vis grad imod kønsvorter, men kun der hvor kondomet dækker.
Lichen Sclerosus
Lichen Sclerosus er en hudsygdom, der starter med hvidlige plettede forandringer ved kønsdelene og omkring endetarmsåbningen – hovedsageligt hos kvinder. Hudforandringerne forårsager kløe og ømhed, og efterhånden kan huden blive tynd, hvidlig og rynket. Tilstanden forekommer hyppigst hos kvinder, der har passeret overgangsalderen, men Lichen Sclerosus kan også opstå hos børn, før puberteten, hos unge kvinder samt hos mænd.
Tilgrundegået graviditet
Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet kan foregå i speciallægepraksis frem til udgangen af 7. graviditetsuge.
Hvis du er under 18 år kræver loven, at en forælder eller en værge giver samtykke til indgrebet.
Udredning for barnløshed
I klinikken undersøges både par og enlige for barnløshed. Kvinden Du vil blive udredt for, om der er en normal cyklus med ægløsning, og der vil blive taget en række blodprøver.
Desuden foretages en undersøgelse (HSU) for at sikre, at der er passage igennem æggelederne.
Klage
Som patient har du altid mulighed for at klage over kritisable forhold i klinikken eller i sundhedsvæsenet generelt.
At kunne klage er en væsentlig sikring af patienters retsstilling og behandlingskvaliteten.